Hos Guldhest udbydes rideterapi og hesteassisteret terapi i naturen. Dette omfatter ofte, men ikke altid ridning på hesteryggen.
Tilbuddet er rettet mod børn og voksne med særlige udfordringer. Det kan være lavt selvværd, stress, angst, depression, ADHD/ADD, autismespektrumforstyrrelse, diverse psykiatriske diagnoser, spiseforstyrrelse, udviklingshæmning, psykosociale vanskeligheder eller andre forhold der kræver opmærksomhed.
Har du rideangst kan jeg også hjælpe.
Jeg er sygeplejerske, rideterapeut og biolog, med mangeårig erfaring med ovennævnte grupper. En terapi session kan være en til en, eller i små hold, og ligger i tidsrummet 8-16 på hverdage uden for skolernes ferier.
Heste og mennesker er udstyret til at mærke hinandens følelser og stemninger, og samvær med hesten kan derfor bruges terapeutisk i heling af en traumatiseret sjæl. I naturen forstærkes den effekt af bølgernes brus, fuglenes sang og skovens mange lyde og dufte.
Hestens møde med mennesket er baseret på følsomhed, sansning og væren i nuet. Den er uden forbehold og fordømmelse og møder os, nysgerrigt, kærligt og åbent.
I det møde opstår et nærvær, hvor du bevidstgøres om kropssprog og stemmeføring, samt hvilke følelser der spejles over i hesten. Du kommer med andre ord ned i kroppen, så du kan mærke dig selv. Og det sker fordi det er den vej, vi primært kan kommunikere med hesten.
I takt med forsøg på, i forskellige situationer at få hesten til at samarbejde, bliver det klart at hesten hele tiden afkræver os at vi leder den. At mestre rollen som tydelig leder kan få din selvtillid til at blomstre og styrke dit selvværd.
I rideterapi øger hestens bevægelse desuden kropsbevidstheden, balancen, og er med til at afbalancere nervesystemet. Inddirekte bedres både koncentrations-, planlægnings- og indlæringsevne.
Du får derved bedre kontakt til kroppen, ro og balance i dit system, og således giver samværet med de rolige og veltrænede islandske heste, dig i sidste ende mere energi og livsglæde.
Du er velkommen til at kontakte mig for en snak om dig, eller dit barns specifikke udfordringer og ønsker. Et forløb begynder altid med, at man booker en enkelt enetime. Herefter kan aftales forløb af 5 eller 10 gange, eller længere forløb.
Ved vægt over 85 kg arbejdes udelukkende med hesten fra jorden, da den islandske hest er en lille hest. Alle sessioner finder sted i naturen og starter med at hesten hentes og strigles.
Priser for børn og voksne:
DKK 475 pr. enetime for børn og voksne
DKK 350 pr. time på børne eller voksenhold v/ 3-4 deltagere
Rideterapi er et skærmet pædagogisk fritidstilbud, og man kan vælge at betale selv, eller forsøge at opnå dækning af merudgiften via paragraf 41 for børn og paragraf 100 for voksne.
Forestil dig følelsen af at blive båret gennem naturen.
Du sanser duften af træerne, jorden, mosset, hestens duft. På dit lår skinner solen, eller den stille forårsregn falder.
Du hviler trygt i sadlen, i bøjlerne, mærker hvordan hesten, der som en forlængelse af dig sikkert og taktfast sætter hovene på stierne og fører jer over strandens sand. Bølgerne vugger blidt, og du kan pludselig mærke noget. Dig selv.
Stilleridning er ren tilstedeværelse i nuet. En stærkt tiltrængt pause fra størstedelen af vores liv hvor vi render rundt som fluer i flasker.
Stilleridning er guidet træning i nærvær. Bevidst nærvær i nuet, og evnen hertil er uvurderlig i dit liv. Stilleridning foregår i skridt og der rides til skov og strand. Stilleridning er for voksne, uanset niveau.
Pris:
DKK 600/pr. halvanden time v. 1-2 deltagere
DKK 550/pr halvanden time v. mindst 3 deltagere
Guldhest v/Line Calum Canuto
CVR: 35295798
Feddet 14, 4640 Faxe
Telefon: (+45) 40 48 10 60
info@guldhest.dk
Åbent året rundt efter aftale